Flybrændstof er på lige fod med diesel sundhedsskadeligt. Der kom i 2019 et studie fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som dokumenterer, at de ultrafine partikler, som udledes fra flyenes jetmotorer, kan være kræftfremkaldende for medarbejderne i lufthavnen. Ultrafine partikler kan spredes fra lufthavnen til boligområderne på Amager. Københavns Lufthavn er en af de europæiske lufthavne, som ligger tættest på centrum. I 2018 var der 266.096 afgange og landinger og fly som A319 og B737 vil normalt bruge ca. 3000 liter brændstof for at nå sin rejsehøjde....
